


Coworking Plus er et levende og dynamisk kontorfællesskab i hjertet af Odense. Med hele 11.500 kvm er det Syddanmarks største kontorfællesskab, som huser mere end 140 virksomheder – lige fra små iværksættere og startups til mere etablerede virksomheder.
Med mere end 600 daglige brugere af kontorfællesskabet er Anne Løvendahl glad for den nye nøglefri Salto-løsning.
”Vi har valgt at uddelegere til vores virksomheder, at de selv kan oprette nye brugere via Salto-app’en, så de hele tiden har styr på, hvem der har adgang. Salto er et utrolig logisk og fleksibelt system, og den nøglefri løsning gør driften supernem for mig som administrator,” siger hun.
Stor interesse for Salto Homelok
Det er sikringsfirmaet LÅS.DK, som har stået for at installere den digitale adgangskontrol i Coworking Plus.
”Saltos Homelok-løsning er som skræddersyet til et stort kontorfællesskab som Coworking Plus, hvor der er mange brugere, som skal have adgang til huset. Salto er et meget brugervenligt adgangssystem, og med Homelok kan de i kontorfællesskabet nemt selv oprette alle de mobile nøgler, som de har brug for, uden ekstra omkostninger eller besvær med at få lavet fysiske nøgler,” siger Thomas Løvdal Mortensen, der er produktionsdirektør og indehaver af LÅS.dk.
Som installatør oplever han en stor interesse for Saltos Homelok-løsning.
”Ligesom vi i dag bruger mobil-løsninger til f.eks. betalinger og mange andre ting, så vil folk også gerne kunne bruge deres smartphone til at låse op i stedet for at rende rundt med nøgler eller adgangskort, og der er Homelok fra Salto den oplagte løsning. Salto Homelok er helt klart førende, når det handler om nøglefri adgangskontrol,” siger Thomas Løvdal Mortensen.




Har du en forespørgsel eller ønsker du at bestille en låsesmed hos os, er du meget velkommen til at kontakte os via nedenstående kontaktformular.




